Rygsmerter
Facetledssyndrom:
Smerterne kan være lokale omkring rygsøjlen og skulderbladene eller stråle rundt langs ribbenene mod brystet. Smerterne skyldes irritation i de små led i thoraxrygsøjlen og er ofte af jagende karakter. Udover dårlig bevægelse i leddene og smerter fra leddene, begynder musklerne omkring leddene ofte at stramme sig (en slags beskyttelsesmekanisme). Der kan derfor nemt opstå en ond cirkel med smerter fra både muskler og led. Smerterne forværres ofte ved at tage en dyb indånding, bevæge ryggen og sidde eller ligge i længere tid. Symptomerne kan opstå efter en længere periode med forkert belastning af ryggen eller ved hurtige og uhensigtsmæssige bevægelser. Kiropraktik har en rigtig god effekt.
Muskelspændinger (myoser/triggerpunkter):
Dette er en uhensigtsmæssig sammentrækning i visse områder af musklen, som forårsager lokal smerte eller overført smerte til andre dele af kroppen afhængigt af myosinets placering. Mioser opstår på grund af langvarig ukorrekt belastning af kroppen, stress eller i forbindelse med et knæk i ryggen. Kiropraktik har en god effekt.
Brystsmerter:
Smerter i brystregionen eller smerter ved dyb vejrtrækning kan i nogle tilfælde komme fra leddene i thoraxrygsøjlen eller leddene mellem ribben og rygsøjle. Der er god effekt af kiropraktisk behandling. (Se også under “Knæk i ryggen”)
Knæk i lænden (facetledssyndrom, hekseskud, lænd):
Knæk i ryggen har mange navne, men mekanismen bag er den samme; nemlig en irritation i de små led i lænden og/eller en rift i en af lændens bruskskiver (mellemhvirvelskiver). Dette medfører nedsat bevægelighed og smerter i ryggen. Oftest følges irritationerne i leddene af spændinger i musklerne omkring hvor irritationen er. Dette er en slags beskyttelsesmekanisme, men spændte muskler gør også ondt, og det kan forstærke lændesmerterne. Nogle gange kan den overførte smerte/henviste smerte fra musklerne misforstås som iskiassmerter.
Smerterne kan være konstante, eller føles som et stød, når du kommer i en stilling, der irriterer endnu mere. Ofte er smerterne placeret over lænden, eventuelt med udstrålende smerter til skinke/hofte eller ned ad et eller begge ben. Let bevægelse lindrer ofte smerten, og langvarig siddende eller ændring af stilling (fx fra liggende på ryggen til over på siden eller fra siddende til stående) øger smerten. Typisk er smerterne værst om morgenen og forbedres i løbet af dagen. Kiropraktisk behandling har rigtig god effekt og træning forebygger efterfølgende tilbagefald. (se evt. under “Træning”)
Bækkenprolaps:
Bækkenprolaps opstår oftest i løbet af de sidste 3 måneder af graviditeten, når hormonbalancen ændres, og en øget sekretion af hormonet Oxytocin virker blødgørende på især ledbåndene i bækkenet. En kombination af denne blødgørende effekt, vægtøgning, ændret kropsholdning og barnet, der gradvist bevæger sig ned i bækkenet, kan give smerter over lænden, omkring bækkenet og foran symfysen og lysken. En øget belastning af bækkenet gør ofte musklerne omkring bækkenet stive og stive, hvilket også kan give stivhed og eventuelt udstrålende smerter til det ene eller begge ben. Smerterne er ofte værst, når man står og går, og det kan være problematisk og smertefuldt at vende sig i sengen.
Bækkenprolaps er ofte en overdiagnosticeret lidelse, da smerter omkring bækkenet også kan skyldes nedsat bevægelighed i bækken leddene og som nævnt stive muskler omkring bækkenet. Alle disse kan give mange af de samme symptomer, så det er meget vigtigt at få det undersøgt grundigt. Mange går unødigt med smerter i uger og måneder, fordi de har fået konstateret “bækkenprolaps” og fortalt, at der ikke er noget at gøre ved det.
Når forholdene tillader det, indgår træningsøvelser som en vigtig del af behandlingen, da øget muskelstyrke kan være med til at stabilisere bækkenet. Der findes forskellige bækkenbækken, som kan være med til at give passiv støtte omkring bækkenet og dermed lindre symptomerne.
Hvis årsagen til smerten er bækkenlåsning, justeres leddene ved hjælp af forskellige manipulationsteknikker. Hvis smerterne skyldes muskelspændinger, behandles musklerne med triggerpunktsterapi, massage og evt. Kiropraktisk behandling har god effekt (se SI led syndrom).
SI-led syndrom:
Smerterne stammer fra bækken leddene og skyldes nedsat bevægelighed i leddet, af forskellige årsager. (At falde på is eller stå på ski, tunge løft fra kroppen, stillesiddende arbejde, havearbejde, hvor du står bøjet i lang tid osv.) Symptomerne er ofte lokale, men kan stråle ned i balden eller benet. Smerten forværres ofte, når man går, står, skifter stilling (ofte fra siddende til stående, eller når man vender sig i sengen) eller sidder med benene over kors. Kiropraktisk behandling har god effekt.
Iskias:
Iskias er en gammel populær betegnelse for bensmerter og betyder ikke nødvendigvis pres på eller irritation af iskiasnerven. Om. 80 % af smerterne i benet er overførte smerter fra enten ryg, bækken eller hofte og/eller stive muskler omkring disse områder. I sjældne tilfælde hvis det er et spørgsmål om tryk på nerven eller anden irritation af nerven (se diskusprolaps, piriformis syndrom).
Diskusprolaps:
Dette er en skade på en eller flere af rygsøjlens bruskskiver/mellemhvirvelskiver (skiver). Diskus består af en gelmasse i midten, som holdes på plads af ringe af brusk omkring gelmassen. På grund af skader i disse bruskringe kan gelmassen gradvist sive ud mellem bruskringene. Når gelmassen er helt brudt igennem den ydre ring af brusk, skabes der betændelse og ofte tryk på den forbipasserende nerve. Der sker altså en prolaps af diskuskernen, deraf navnet diskusprolaps. Det er noget, der udvikler sig over tid. Årsagen er ukendt. Du ser ophobning i visse familier.
Skaden opstår oftest i lænden, sjældnere i nakken og sjældent i thorax rygsøjlen. Ikke alle diskusprolaps forårsager smerte. Faktisk har 40 % af befolkningen over 40 år en diskusprolaps i lænden uden at bemærke det. Det typiske smerteforløb strækker sig over 3-6 måneder. Symptomerne kan opstå pludseligt eller udvikle sig over tid. Smerterne er i starten værst i lænden, til sidst kommer en udstrålende smerte i det ene eller begge (sjældent) ben. Rygsmerterne kan forsvinde helt, eller i hvert fald aftage meget, mens bensmerterne vil dominere. Smerten er ulidelig. De kan være jagende, mumlende, som elektricitet i benet osv. og vil ofte påvirke søvnen om natten. Udover smerter kan man også få kramper i nogle muskler, nedsat muskelstyrke (evt. lammelser) og ændret følesans i benet.
I den mest aktive periode med stærke smerter er behandlingen antiinflammatorisk medicin, eventuelt morfin. Desværre er der ofte ingen effektiv medicinsk behandling for denne type smerter. Her kan kuldebehandling med ispose hjælpe/lindre (se under is behandling). Når smerterne i benet begynder at aftage, kan kiropraktisk behandling være gavnlig. Her udføres behandlingen normalt ikke direkte der, hvor prolapsen er, men i led og muskler omkring det beskadigede område. Dette kan være en effektiv måde at blive bedre hurtigere på. McKenzie øvelser kan være effektive (se under øvelse). Kun en lille procentdel kræver operation.
Ikke alle bliver smertefri, og mange går i årevis uden at vide, at de kan få hjælp. Det kræver ofte meget behandling og grundig genoptræningstræning at blive helt symptomfri. I mange tilfælde, hvor man går med udstrålende smerter længe efter prolapsen er helet, kommer smerterne i benet fra stive, overbelastede muskler i og omkring ryg/bækken/lår/ben. Dette bør kortlægges grundigt og lægges en individuel behandlings- og genoptræningsplan for den enkelte. Der er store variationer her.
Piriformis syndrom:
Piriformis er navnet på en pæreformet muskel dybt inde i balden. Her passerer iskiasnerven under musklen, og hos 20% af befolkningen passerer nerven gennem musklen. Er musklen meget stram og/eller overbelastet, kan det lægge pres på nerven og give iskiassmerter ned i benet. Smerterne kan være helt identiske med smerterne fra en diskusprolaps, ofte som smerter i bagsiden af låret, ned ad læggen og i hele foden. Dette forværres ved længere tids siddende. Mange gange kan det være svært at stille den rigtige diagnose. Kiropraktisk behandling giver sammen med meget udstrækning af musklen en god behandlingseffekt. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med operation.